Pakke 01 - kort besøg
Op til 2,5 times fotografering
20 færdige billeder (leveret digitalt)
Jeg kommer ud og er sammen med jer i nogle timer, hvor jeg dokumenterer jeres hverdag. Det kan f.eks være at jeg kommer fra i står op og til i skal ud af døren om morgenen. Det kan også være at jeg står klar til når i kommer hjem og er med i timerne frem til at der skal puttes.
Det er også oplagt at lægge et fotoshoot i weekenden, og kombinere det med at man f.eks har bedsteforældre på besøg.
2500,-
Pakke 02 - langt besøg
Op til 5 timers fotografering
35 redigerede billeder, leveret digitalt
Den store pakke er oplagt til at dokumentere fødselsdage, udflugter eller særlige begivenheder.
Jeg kan f.eks komme og være med i timerne lige op til at gæsterne kommer, og den første tid hvor folk ankommer og der åbnes gaver. På den måde får man både den spændte stemning og forventningen inden gæsterne kommer, men også kontakten til de enkelte når de ankommer og finder på plads.
Det er også oplagt at bruge den pakke i forbindelse med f.eks en tur i Zoologisk have eller lignende.
4500,-
“Det med småt”
Jeg vil gerne gøre oplevelsen så simpel og overskuelig som muligt. Derfor har jeg ikke 10 forskellige pakkeløsninger, med mindst lige så mange tilkøb. Du kan købe én ting - i to forskellige størrelser!
De to muligheder jeg tilbyder, er tilpasset min erfaring med hvor meget tid, der giver mening for dig og din hverdag at jeg er der og hvor mange billeder, der kommer ud af det i sidste ende.
F.eks giver det ikke mening at jeg er hos jer 1 time, og i derefter må vælge 5 billeder.
For at det bliver naturligt for både forældre og børn, skal jeg have tid og mulighed for at falde til. Og for mig er 5 billeder ikke nok til at kunne rumme den fortælling, en hverdag indeholder.
Jeg er naturligvis altid åben for at lave en løsning, der passer til jer, men det bliver altid med udgangspunkt i de priser og rammer, jeg tilbyder.
Spørgsmål og svar
-
Det er altid muligt at tilkøbe flere billeder, hvis man ønsker flere end det antal der følger med i pakken. Prisen pr ekstra billede er 150kr.
-
Jeg laver ikke opstillede billeder, eller poserede portrætter. Mit fokusområde er at dokumentere hverdagen og de øjeblikke, der opstår.
-
Jeg sælger kun de billeder, der lever op til min egen standard. Det betyder at de skal være redigerede og klar til at kunne printes. Jeg sælger ikke raw-filer eller uredigerede billeder. Det er altid muligt at tilkøbe ekstra billeder, hvis man ønsker flere billeder, end hvad der følger med i den pakke man har valgt.
-
Jeg har brugt mange år på at specialisere mig i at lave billeder i sort/hvid. For mig er sort/hvid tidløst. Ikke fordi det ligner det monokrome udtryk som fotografiet startede med, men fordi redigering i farver handler om at tage en hel masse valg. det handler rigtig meget om smag, og derfor også om trends.
For mig skal billederne fungere lige så godt i dag, som om 20 år. Jeg arbejder derfor primært i sort/hvid. Hvis du har særlige ønsker til billederne er du naturligvis velkommen til at sende en besked til mig.
-
Jeg bor på Østerbro, og derfor arbejder jeg som udgangspunkt inden for s-togs strækningen. Jeg er altid åben for at rejse efter en opgave, især hvis jeg kan lægge flere familier på samme tur. Det kan ske at der skal lægges transport-udgifter oven i prisen, hvis du bor langt fra københavn.
-
Langt de fleste fotografer tilbyder printede billeder, enten som bog eller fotoprint - men langt de færreste printer dem selv.
Da jeg ikke kan tilbyde at printe selv, vil jeg ikke tilbyde denne service - jeg kan for det første ikke sikre kvaliteten, da jeg ikke selv vil nå at se billederne inden de lander hos jer, og for det andet vil jeg ikke tage penge for at gøre noget, som kunden selv kan gøre.
Ved at du selv printer, kan du vælge en størrelse og et format, der passer langt bedre til dit behov, og du har selv den fulde kontrol over hvordan det skal ende med at se ud.
Alle billeder du modtager fra mig er i høj opløsning, og kan printes i plakatstørrelse.
Jeg er stor fortaler for at billeder skal leve i fysisk form - og jeg vil anbefale at i får jeres billeder printet.